Hun kom, hun så, hun sejrede...

/


Så kom tiden endelig, hvor mit første besøg fra Danmark skulle komme. Jeg havde glædet mig til at vise frem min smukke by, og dele nogle af alle mine oplevelser med hende. Elisabeth var på vej...

Da tiden nærmede sig, satte jeg mig i bilen, for at køre til lufthavnen. Der var mørkt og koldt, og de blæste en del, efteråret er nemlig kommet til Vadsø med fuld fart. Ude i lufthavnen kunne jeg mærke hvordan spændingen byggede sig op. Jeg gik sikkert ind og ud af lufthavnen fire gange, da jeg ikke kunne bestemme mig for om jeg skulle stå ude og se flyet komme nærmere, eller om jeg skulle vente inde i ankomst hallen, hvor der var varme, og jeg derved ikke var i risiko for at fryse mine fingre af. Så efter fire forsøg, kom jeg til beslutningen... jeg blev inde! Jeg satte mig på en af de to sofaer der var at finde, og så var det bare at vente. Det er utroligt hvor langsom tiden kan føles, når noget man har længtes sådan efter, endelig er på vej...

... vente

... vente

... vente

... ENDELIG!! Lyden jeg havde ventet på så længe kom omsider. Flyet var netop fløjet over os, og var nu landet. Alle hjul på jorden. Jeg kunne se mennesker begynde at komme ud af flyet, men det var for mørkt til egentlig at kunne skelne dem fra hinanden. Så jeg måtte vente lidt endnu, før jeg fik hende at se. Ind af døren strømmede passagerer, utroligt hvor mange mennesker de kan få presset ind i sådan et lille fly, der mest af alt minder om en sardin dåse, med vinger. Og midt i mængden dukkede et velkendt ansigt op, med et smil der gik fra øre til øre. Lang knuser, og måske et par tåre... Elisabeth var kommet...

Vi fik hurtigt fat i bagagen, da den kom, og så gik turen mod lejligheden. Ude foran lufthavnen var Elisabeths første ord
"Her er godt nok mørkt!!"

Sandt som det er sagt, så er her meget mørkt heroppe. Når man bor i en by, hvor nærmeste by ligger over 90 kilometer væk, så har mørket pludselig en hel anden dybde. Det tager ikke mere end 10 min. at komme hjem fra lufthavnen, så vi var hurtigt hjemme, hvor en meget glad lille hund ventede i gangen. Hun blev helt forvirret, da Elisabeth pludselig stod uden for døren. Hun løb rundt, og kunne ikke finde ro. Da vi var kommet ind i lejligheden og Elisabeth havde fået sat sig, var det også med Nova liggende HELT op af hendes ben. 

Desværre havde vi kun tre dage heroppe, inden turen skulle gå mod Danmark, så vi havde meget vi skulle nå, meget jeg gerne ville vise frem. Og lad os bare sige det sådan, at det var med bagtanker, at det første vi besøgte var biblioteket i Vadsø. Ser du, de søger nemlig en bibliotekar... Ja, jeg behøver vist ikke forklare mere :-) men jeg tror ikke planen kommer til at gå helt som forventet.


På de tre dage nåede vi både byen rundt (der skal dog ikke så meget til for at det er gjort), til Skallelv, på øya for at se luftskibsmasten og en tur i min børnehave, hvor Elisabeth blev vist rundt. I børnehaven mødte hun også min leder, som gjorde de klart for Elisabeth at hun syntes det var godt at nogen fra Danmark fik set hvor jeg var, men at jeg kun var til låns, når jeg skulle hjem til Danmark. Det er da lidt rart, at blive bekræftet af sin leder, på at de er glade for at jeg er her. Men tiden gik ikke kun med ture rundt for at se ting. Der blev også tid til søster hygge, hvor der blev nørdet igennem med Doktor Who, og smoothies, og en masse snak og grin (hvis nogen vil tro på det :-)

Vores tur på øya, var anderledes for mig, da det var første gang jeg havde en med. Ikke blot for at vise det frem, selvom jeg syntes et det er den flotteste udsigt over byen, men det gav mulighed for at komme ned i de bunkers der er på øen. Jeg har ikke selv ville gå derned, når ingen vidste hvor jeg var, men nu var vi to, så var det bare om at komme på opdagelse.


Jeg tror, for os begge, at højdepunktet på besøget var, at Elisabeth var så heldig at se nordlys. En af tingene Elisabeth havde sagt flere gange inden hun kom, var at hun virkelig håbede at kunne få lov at se nordlys, og det kan jeg ikke betænke hende i. Jeg har selv tidligere prøvet at beskrive, hvordan den oplevelse er. Efter kort tid på det mørke fjeld, dukkede det pludselig op. Nordlys... nordlyset Elisabeth fik at se var heller ikke bare nordlys.. men nordlys der bugtede sig lige over vores hoveder, og på et tidspunkt blev vi også omkranset af to bånd, der lyste op omkring os. Ligeledes kunne man se panelerne helt klart aftegnet oppe på himlen, endda mere klart end jeg før har set det. Det var en fantastisk oplevelse for os begge, og jeg må også sige, at det at dele oplevelsen med Elisabeth, gjorde det til noget helt specielt. Månen var denne aften utrolig kraftig, og nordlyset lyste op, lige ved siden af. Det gjorde det utroligt vanskeligt at få et godt billede af det vi så. øv øv..

 Neden for kan du se lidt billeder fra hendes tur heroppe.




Jeg nød de tre dage til det yderste, og syntes det var rart at komme hjem til nogen, når jeg havde fri fra arbejde. Jeg håber også Elisabeth har fået et indtryk af hvordan der er heroppe, og at hun har lyst til at besøge mig en anden gang, måske i lidt flere dage :-)




Nattens lys

/

Lad mig male et billed for dig...

Klokken er omkring halv ni, og Nova antyder (kraftigt), ved at skubbe til mit ben med snuden og gå til yderdøren for at kigge på mig med utrolig ynkelige øjne, at vi er klar til at gå vores aftentur nu.. Jeg giver mig hurtigt, og begynder at gøre mig klar. Jeg tager mine vinterstøvler, samt varme dun jakke på, da aftnerne efterhånden er begyndt at være tæmmelig kolde her. Jeg åbner døren for at lade Nova gå ud, mens jeg slukker lys og låser døren. 
 Jeg går roligt ud, da jeg begynder at kunne ane et grønligt skær på himlen. Jeg sætter farten lidt op, og bevæger mig hurtigere ud mod forhaven, da jeg pludselig kan jeg se en lang stribe af det grønne skær, sno sig over himlen. 
PANIK..!! Mit kamera..!! Jeg har selvfølgelig ikke fået mit kamera med ud. Det står inde i lejligheden, ved siden af min computer. 
Jeg skynder mig hen til døren, med en forvirret hund lige i hælene, låser med noget besvær op, og får hurtigt fat i kameraet. Da jeg igen har låst døren, løber jeg bag om huset, op af fjeldet, for at komme højere op, til en bedre udsigt. Da jeg endelig får tid til at se mig om, og Nova efterhånden har opgivet at forstå hvad der foregår, ser jeg at himlen igen er helt rolig. Ingen grønt skær, ingen dansen over himlen, bare lyset fra den fulde måne og de blinkene stjerner lyser op. 
 Der går mange tanker gennem hovedet på mig -mange af dem ikke pæne nok til at skrive her, men I forstår sikkert hvad jeg mener.. Nå, men jeg fortsætter op af fjeldet, da vi, Nova og jeg, alligevel skulle have os en gå tur, og ender lidt efter på toppen. Nova har lov at løbe frit, når der ikke er andre i nærheden, og jeg hører hende løbe bag mig, og jage fugle op, da jeg vender mig om, og får øje på det...

Mit første rigtige glimt af NORDLYS. Det er en grøn lysfest der slanger sig hen over hovedet på mig. Det minder en bølge, der bevæger sig om mod land. Jeg siger Jer, det er en syn uden lige. Det tager pusten fra en, og tiden forsvinder, mens man ikke kan tage øjnene fra det utrolig smukke fænomen. Hvis ikke for andet, så er turen herop det hele værd, bare for at se ægte Nordlys. Wow.. Jeg finder mig en sten at sidde på, deroppe på toppen af melkevarden-fjellet, og sidder en halv times tid, og bare nyder synet af Nordlys der kommer og går. 

Med ét er det der, og med ét... er det væk igen..



Jeg må advare. Det var utrolig svært at få et godt billede, af lyset, med mit lille kamera. 

En måned og en slat

/
Så er det gået over en måned siden jeg kom her op, og jeg vil sige, helt ærligt, tiden er fløjet afsted. Jeg har fået mig et arbejde der giver nogle udfordringer. Og her taler jeg ikke kun om sproget, men også det pædagogiske arbejde.

 Børnehaven er skruet en smule anderledes sammen heroppe. Her har man alle børn i den almindelige børnehave. Når jeg skriver den almindelige børnehave, er det set ud fra den danske model, hvor der findes special børnehaver, til børn med ADHD og lignende diagnoser. Her findes denne form for institutioner ikke, så vi har en meget blandet flok børn at arbejde med. Set ud fra mit perspektiv, er det kun positivt. Jeg er stadig af den holdning, at nogle børn ville have gavn af et special tilbud, men nu de er her, så bliver mit daglige arbejde i børnehaven noget mere interessant.
 Den første tid, er gået med modtagelse af nye børn, og de sidste to uger med ude-børnehave. Børnehaven er delt sådan op, at der på hver afdeling eller stue er to assistenter og en pædagogisk leder (det er mig :-) Derfor er det også alene mig der står med ansvaret for blandt andet forældremøder, forældre samtaler, netværks-møder, pædagogisk vejledning til "mine assistenter" (jeg elsker at sige det.. så lyder man så vigtig ;-) samt alt pædagogisk arbejde på afdelingen. Jeg er utrolig heldig med at have nogle meget dygtige assistenter, der taget en god tørn, så det har jeg tænkt mig at udnytte i det omfang de også ønsker det. 

udebørnehave


Vi har nu i to uger været i ude-børnehave. Det vil sige at børnene er blevet afleveret og hentet på Fossenfjeldet, hvor lejren stod. Tre telte var der. Et til børnenes sager, et til alt vores udstyr og et do-lavvo (toilet telt). Vi har været rigtig heldig med vejret - kun to dage med regn. Der har i ugernes løb været forskellige aktiviteter, blandt andet forhindringsløb, skattejagt, bærplukning og min ynglings aktivitet, tur med grupper. En assistent og jeg står for gruppen med de ældste børn, kaldet askeladden. Vi bestemte os for, på dagen hvor jagten på ryper gik ind, at tage på tur i fjeldet, hvor min kollega havde taget en død rype med, han selv havde skudt. Den blev beundret af alle børnene, inden den led skæbnen, at blive vores "efter frokost" snack. Børnene var med til at flå og skære brysterne ud på dyret, hvorefter vi stegte dem på bålet. Der blev en smagsprøve til alle, de voksne inklusiv :-) 

hvem mig? på rype-jagt?

/

Ja, den er god nok.

I tirsdags gik jagten ind på ryper, så jeg tog vandre støvlerne på, og tog med en kollega på jagt.

Sandt at sige, så var chancerne for ryper sent på eftermiddagen, på dagen hvor jagten er gået ind, ikke særlig stor. Det er nok den dag, hvor der er flest jægere ude, da det kribler i alles aftrækker finger, for endelig at komme afsted igen. Så uanset hvor vi begav os hen, havde der allerede været flere jægere i løbet af dagen. Men ikke desto mindre, drog vi med oprejst pande og spænding i kroppen, afsted for at finde ryper.
 Efter tre timers jagt, da solen så småt var begyndt at gå ned, sluttede vores jagt, uden at have set en eneste rype. Desværre. På trods af manglen på fugle at skyde, havde vi en fantastisk tur. Vejret var med os, og jeg var i hyggeligt selskab.

Efter et par timers travetur, er det tid til kaffe pause

Vi tager endnu en tur en anden dag. Forhåbentlig med bedre held :-)

Vuonnamárkanat

/

Ja, prøv at sige det tre gange hurtigt efter hinanden.. eller bare sige det en gang.. 
Vuonnamárkanat, er et samisk marked, i Varangerbotn, der holdes hvert år i efteråret, og er Finnmarks største marked for håndlavede produkter. Jeg bestemte mig for at køre en tur i lørdags, og se lidt nærmere på markedet. Det kostede 20 kroner at komme ind, men så fik man også et top lækkert stempel på hånden i blæk der ikke ville gå af i flere dage ;-)

Der var cirka 50-60 boder, med forskelligt håndarbejde og håndværk. Rigtig lækker kvalitet, men også rigeligt dyrt. Markedet var godt besøgt, og det ikke uden grund. Rundt på pladsen var der mange samere der gik rundt, i deres dragter som er både farverige og flotte. Der var ligeledes bål i alle afkroge af pladsen. Rundt på pladsen var det også muligt at finde forskellige boder med mad. Jeg fik blandt andet en rensdyr kebab, der var til beredt over bål. Lækkert... Og tænkt at gå rundt i Nord Norge, 40 km. fra sin lejlighed og faktisk møde folk man kender :-) Bare det, var en oplevelse. Men jeg fik da brugt lidt penge der. Jeg købte to ting. En rigtig lækker dolk. Den er håndlavet, med med forskellig ben i håndtaget, og en skede af læder, med graveret navn. Der ud over købte jeg et par varme luffer, lavet af rensdyrskind. De er rigtig bløde og lækre. 

                  

Markedet var som ingen andre jeg har været på før. Boderne var bygget af rafter med lærred over. Ingen campingvogne eller telte her. 





Byen fra den anden side..

/

Ret ude for centrum af byen, ligger en ligge ø, kaldet Vadsøya. Den ene halvel af øen er bosted for flere huse, samt Vadsøs havn, hvor hurtigruten ligger til. På den anden halvden ligger Vadsøya kulturpark, hvor man blandt andet finder flere krigsminder fra 2. verdenskrig og Amundsens luftskibsmast. En aften tog jeg derud, for at se lidt på det hele, plus for at få et nyt syn på byen. Derfra har man udsigt til hele byen, hvilken får den til at se helt ny ud.

Dette billed er taget fra øya, og viser ytrebyen, hvor jeg bor.


Ind over centrum, kan man i midten kan se en høj hvis bygning, som er byens kirke.


Men ude på øen er der også masser at se på. Blandt andet er der Amundsens luftsmast, som jeg tidligere nævnte. Luftskibsmasten er den eneste af sin slags på europæisk fastland (man kan lære meget når man læser skiltene :-) Roald Amundsen var en norsk polarforsker der sammen med det Italien Nobile, og satte i 1926 sit luftskib i luften mod Nordpolen. De måtte have flere stop undervejs, og Vadsøya var det nordligste holdepunkt på fastland. Der er mulighed for at komme op i masten, men det må blive en anden god gang, hvor jeg ikke har hund med mig. Jeg kunne blot forestille mig, hvordan Nova ville tage at være bundet for foden af masten mens jeg kravlede længere og længere op.. Nej, det må jeg have til gode..


Der er utrolig smukt på øya, og især i lyset ved solnedgang, får det en fantastisk kulør. Man skal her have hunden i snor, da der går får rundt løst på øen. Nova var meget interesseret i dem :-) 


Palle alene i verden

/
Så er der gået lidt tid, siden Dan tog den lange rejse tilbage til Danmark. Siden da, har det blot været Nova og jeg. Men her er stadig rigtig godt at være. Jeg nyder at gå ture med Nova, og jobbet har de sidste par dage stået på planlægning og seminar.

I weekenden tog jeg mig en MEGET lang gå tur i fjeldende. En mindre fejl, lagde yderligere fire kilometer til min vandring, jeg i forvejen havde målt til cirka ti kilometer. Men der var dejligt vejr, så jeg tog omvejen med oprejst pande, og fik da også, netop derfor, set Sjåbuselvan, helt på tæt hold, og ikke blot ved transformerstationen.

Et lille hvil ved Navarsvannet. Dejligt vejr og god udsigt..

Her løber Sjåbuselvan. 

og til de der tænker på Nova, så tror jeg hun har det veldig godt med at være her :-)

Men at gå rundt i fjeldene kan godt føles som Palle alene i verden. Det er meget sjældent man ser andre, netop det hvor man selv går...
(på nær en enkelt nudist i en sommerhus så langt væk, 
at han troede der aldrig var nogen der gad gå der ud ;-)

_______________________________________________________________________

Dans sidste dag

/

Nu begynder det for alvor at blive spændende.. Dan tager, i morgen tidlig, hjem til Danmark og Nova og mig bliver alene... ja, spændende er vist den bedste måde at beskrive, hvordan jeg har det føles i maven at han rejser. Men denne sidste dag, besluttede vi os for at tage en tur længere ud på Varangerhalvøya. Vi kørte cirka 30 kilometer, da vi kom til Skallelvan. Det er en af de større elve der er heroppe. Vi besluttede os for at prøve at komme helt ned til vandet, og det lykkedes da også, uden alt for våde støvler. 

Turen der ud og tilbage var også en berigende tur, da der både var får på vejen og mange rensdyr. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af at se rensdyr.. Jeg venter dog stadig på de rensdyr med kanen bagved :-)
 Turen gik også gennem Skallelv by. Her kan man tale om en lille by. Det var en et U-sving, på en et sporet vej, der gik gennem byen. Jeg kan godt forstå, hvorfor man gerne vil bo derude. Tæt på naturen og stilheden. Men på den anden side .... det er godt nok langt væk fra ALT.. Ikke desto mindre, smukt det var det, med en lille kirke og elvens udmunding der gik lige forbi..

_____________________________________________________________________________

De første dage på jobbet

/
Så kom jeg i gang.. Ja, det er jo ikke så lang tid jeg nåede at være her, inden jeg skulle afsted, men det er jo det jeg egentlig har gået og ventet på.. 

Der er stadig ferie tilstand heroppe, så der er ikke så mange børn. Det tror jeg er fint, da det tager MEGET koncentration at forstå alle de nordmænd der er heroppe :-) Jeg er blevet taget rigtig godt imod heroppe, af både voksne og børn. Det virker til at være nogle dejlige kollegaer jeg får.
 Det har gået med fuld fart, og da der i sidste uge var Varanger Festival. I den forbindelse var børn og børnehaver i Vadsø inviteret til Festival Parade, hvilken er en gå tur i samlet flok gennem byen (ja, det kan I forestille Jer er en hurtig fornøjelse), med jazz musikkere og dukke i front..


Mens vi gik, løb ud klædte klovne rundt mellem børnene i paraden og delte legetøj ud. Efter den lange gå tur, var der is til alle børnene (og en enkelt heldig voksen ind i mellem ;-), inden turen atter gik hjem til børnehaven. Der er vældig stor opbakning til paraden, og der var mange børn med både forældre og bedsteforældre, samt flere børnehaver der havde taget turen i byen. Jeg har endog ladet mig fortælle at der til Festival Paraden er større opbakning, end til 17. maj paraden (Norges nationaldag :-)


I det store hele syntes jeg det går fint med at forstå det norske, da kan det være lidt vanskeligere at gøre mig forståelig på norsk. Børnene er generelt rimelig gode til at forstå mig, og fanger rigtig meget af det jeg prøver at fortælle dem.. Men ind i mellem bliver jeg dog spurgt om min udtale. Mange ord er jo de samme, men med anden udtale :-) 

Vejret godt med os, selvom der er dage der kan være vældig kolde. Den ene dag kan der være 17 grader, mens der den anden er 8 grader med meget kold blæst fra havet. Så man må sørge for at have tøj med til alt slags vejr og temperature, når man tager på arbejde...

Rensdyr på fjeldet, og en anden lille gæst :-)

/
Når man går ud af lejligheden og vender sig 180 grader, så står men og kigger op på fjeldet. Jeg har tidligere fortalt at der går rensdyr i baghaven. Og det er ikke lyv. 

På toppen af fjeldet kan man se tre rensdyr der går og græsser.. Jeg er blevet fortalt at de også til tider går helt ned på vores vej, men det har jeg endnu til gode, at opleve. Jeg skal selvfølgelig også have noget at se frem til, i tiden frem over ;-)


Men rensdyr er ikke de eneste dyr vi kan finde på fjeldet. 
Da vi var ude at gå den anden dag mødte vi denne fyr... en hest Nova var vældig interesseret i. 


Der er det der hedder båndtvang heroppe fra 1. april til 20. august, hvilken bare er at hunde skal være i snor i det tidsrum. Det er for at den ikke skal jage de kvæg, får, geder, fjerkræ, rensdyr, hest eller vildt, herunder vilde æg, reder og huler, der er mange af i dette tidsrum. 
Så det bliver rigtig godt når vi med god samvittighed kan tage snoren af Nova, og lade hende løbe og undersøge alle de dufte hun allerede nu er helt vild med. Hun kan næsten ikke koncentrere sig om at få gjort det hun skal, ikke engang i forhaven :-)

Endelig heroppe

/
Turen har været lang, og vi var godt trætte da vi ankom. Vi kom til byen kl. 9.00 onsdag formiddag og cirka en timer derefter, ankom møblerne som var bestilt hjemmefra. Det kunne ikke passe bedre. Lejligheden er lys og lækker, så nu handler det bare om at gøre det til et hjem. Vi begyndte så småt at samle møbler, men skulle også ud og handle. For som alle ved, der har prøvet at flytte hjemmefra, så er der rigtig mange ting der skal købes. Alt fra salt og peber, til tørrestativ og rengørings spande... Så turen gik til byen. Men det er ikke lige sådan at handle når alt der nyt ud, og priserne er meget anderledes. Men jeg regner med at det bliver nemmere, som tiden går. Det håber jeg ihvertfald :-)

Lejligheden ligger i, det de lokale kalder, Ytrebyen. Den ligger med fjeldet i baghaven, så der vil sikkert og er allerede blevet gået nogle gode ture deroppe... Da den ligger lige ved fjeldet, vil det også sige at vi stort set har rensdyr i baghaven. Det er altså en oplevelse at se.
Men samtidig har jeg også udsigt til vandet.

Her er et billed af udsigten fra stue og soveværelse. Ikke så tosset :-D