En måned og en slat

Så er det gået over en måned siden jeg kom her op, og jeg vil sige, helt ærligt, tiden er fløjet afsted. Jeg har fået mig et arbejde der giver nogle udfordringer. Og her taler jeg ikke kun om sproget, men også det pædagogiske arbejde.

 Børnehaven er skruet en smule anderledes sammen heroppe. Her har man alle børn i den almindelige børnehave. Når jeg skriver den almindelige børnehave, er det set ud fra den danske model, hvor der findes special børnehaver, til børn med ADHD og lignende diagnoser. Her findes denne form for institutioner ikke, så vi har en meget blandet flok børn at arbejde med. Set ud fra mit perspektiv, er det kun positivt. Jeg er stadig af den holdning, at nogle børn ville have gavn af et special tilbud, men nu de er her, så bliver mit daglige arbejde i børnehaven noget mere interessant.

 Den første tid, er gået med modtagelse af nye børn, og de sidste to uger med ude-børnehave. Børnehaven er delt sådan op, at der på hver afdeling eller stue er to assistenter og en pædagogisk leder (det er mig :-) Derfor er det også alene mig der står med ansvaret for blandt andet forældremøder, forældre samtaler, netværks-møder, pædagogisk vejledning til "mine assistenter" (jeg elsker at sige det.. så lyder man så vigtig ;-) samt alt pædagogisk arbejde på afdelingen. Jeg er utrolig heldig med at have nogle meget dygtige assistenter, der taget en god tørn, så det har jeg tænkt mig at udnytte i det omfang de også ønsker det. 

udebørnehave

Vi har nu i to uger været i ude-børnehave. Det vil sige at børnene er blevet afleveret og hentet på Fossenfjeldet, hvor lejren stod. Tre telte var der. Et til børnenes sager, et til alt vores udstyr og et do-lavvo (toilet telt). Vi har været rigtig heldig med vejret - kun to dage med regn. Der har i ugernes løb været forskellige aktiviteter, blandt andet forhindringsløb, skattejagt, bærplukning og min ynglings aktivitet, tur med grupper. En assistent og jeg står for gruppen med de ældste børn, kaldet askeladden. Vi bestemte os for, på dagen hvor jagten på ryper gik ind, at tage på tur i fjeldet, hvor min kollega havde taget en død rype med, han selv havde skudt. Den blev beundret af alle børnene, inden den led skæbnen, at blive vores "efter frokost" snack. Børnene var med til at flå og skære brysterne ud på dyret, hvorefter vi stegte dem på bålet. Der blev en smagsprøve til alle, de voksne inklusiv :-)