Frem og tilbage er lige langt..

Så er en juleferie i Danmark slut, og første arbejdsdag i det nye år er vel overstået.

Men på trods af at jeg sidder her foran computeren i min lejlighed, føltes det endnu ikke som om jeg helt er landet. Jeg har så længe ventet på den "lange" juleferie jeg skulle hjem og holde i Danmark, og nu er den forbi. Jeg skriver "lange" i gåseøjne, da de ti dage jeg havde hjemme, lige nu føltes som blot et øjeblik... Tænkt at man ligger hovedet på puden i Randers den ene dag, for dagen efter at gøre nøjagtig det samme på en pude, bare 2700 km. væk.

Men sikke en juleferie det har været. Det startede den 21. december, helt tilbage i 2013. Dette var dagen hvor jeg og Nova skulle flyve den lange vej fra Vadsø til Danmark. Denne rejse var Novas første fly rejse, så det var med spænding og nervøsitet i hjertet at vi gjorde os klar til at forlade lejligheden. 

Okay.. Indrømmet... Det lyder måske en SMULE dramatisk. Men jeg lover Jer, det er ingen ting i forhold til hvordan jeg havde det. Den første del af rejsen var uden tvivl den værste. Jeg er overbevist om at stewarden var meget bekymret for mig. Han sad i hvert fald og holdt meget øje med mig. Jeg kan dog også kun forestille mig hvor bleg og dårlig jeg så ud, jeg var jo sikker på at Nova næsten var ved at dø af skræk, der i lastrummet. Men nej, heldigvis... det gik jo alt sammen alligevel. Da jeg skulle hente Nova i Billund Lufthavn, var hun glad og tilpas. Det var bestemt ikke til at mærke på hende at vi havde tilbragt 11 timer adskilt med besøg på fem lufthavne, transporteret af fire fly.

Med denne rejse hjem, oplevede jeg også mit første solskin i over en måned. Billedet kan ses oven for. Wow.. Det var i flyet fra Kirkenes til Oslo, og jeg kunne se vi kom nærmere og nærmere solen, da himlen blev stadig mere oplyst og farverig. Jeg ventede i spænding, og tog endda mig selv i et par gange at løfte mig op fra sædet, i forsøg på at se over horisonten. Dette dog uden det store held, som I sikkert kan forestille jer.. ;-) Uden nogen indflydelse fra om min bagdel var placeret i sædet eller ej, kom flyet alligevel på egen hånd så langt syd på, at solen steg op fra skyerne langt fremme. Wow.. Solen.. Det var helt bestemt en speciel oplevelse, da jeg ikke før har prøvet, ikke at se solen i så lang en periode.. Men ikke desto mindre, tror I så ikke, at efter de første indtryk og varme af solens stråler havde ramt mit ansigt, valgte Charlotte at rulle ned, for hun var træt, og at få solens stråler lige i fjæset har det med at gøre det lidt vanskeligt at sove. Glædeligt gensyn, siger jeg bare :-) ...men heldigvis skulle jeg hjem til Danmark hvor solen hverdag er oppe i mange timer, så jeg fik jo rig mulighed for at se den igen og igen og igen og ...eller hvordan var det nu. Nå jo, regn og overskyet langt de fleste dage :-D Det er jul i Danmark...

Endelig i Danmark. Første stop, mor og far. Nu blev det jo halv sent jeg kom til landet, men på trods af det havde alle mors søskende, efter en lang julefrokost, valgt at blive til jeg kom hjem, så jeg fik sagt hej til alle. Skønt... Hvor er det pudsigt, at efter så lang tid, hvor jeg ikke har været hjemme, var det det mest naturlige i verden at jeg den aften sad hjemme hos mor og far, som jeg jo har gjort så mange gange før. Og Nova... ja hun havde bestemt heller ikke glemt noget. Som en anden Flintstone kunne man høre hendes poter glide på det glatte parketgulv, i svingen op mod køkkenet. Og der blev ingen ro, før hun havde fået til rugbrød, som mor altid plejer at give hende. Endelig hjemme...

Juleferien havde et tæt pakket program det stod på tre julefrokoster, to fødselsdags fejringer, en juleaften, en biograf tur samt et nytår. Det positive ved komme til så mange arrangementer, er at jeg fik set rigtig mange af de mennesker jeg jo ikke ser så tit, på meget kort tid. Jeg ville gerne have uploadet flere billeder, men det er som om mit kamera har fået en virus, i form af en lækker dreng, ved navn Malte :-) 

Men nu er jeg tilbage i Vadsø, efter en fin flyvetur hjem, hvor jeg fik lov til at flyve ved siden af det legende Nordlys.. Det er altså en oplevelse... Godt jeg havde vindues pladsen. Der er været et par plus grader heroppe men jeg har været væk, så det øverste lag sne er forvandlet til SPEJL glat is, der gemmer sig under et nyt fint lag sne. Så chancen for at glide når man går ude er cirka 100% :-/ Så det er på med kæderne under støvlerne, så jeg har en chance for at stå fast. 

Det nye år er skudt i gang, og det bliver spændende at se hvordan det nye vil forme sig. 

Rigtig godt nytår til alle!!