jeg skal bare lige...

Sådan syntes jeg det starter hver aften når jeg skal ud med Nova, inden jeg skal i seng. Jeg skal bare lige... have Nova ud, så jeg nøjes med at tage jakken på, og behøver ikke at spænde mine støvler.. Så komme jeg ud, og ser at der er nordlys på himlen. Først går jeg hurtigt ned til enden af vejen, for at komme lidt væk fra lyset så jeg bedre kan se. Efter at have stået i ti minutters tid i kulde grader under de minus 20 grader plus vinden der blæser, hvilket giver effektive kuldegrader omkring de minus 30, begynder jeg at kunne mærke kulden bide i mine lår, og med følelsen af at mine øre er ved at falde af. Jeg skynder mig hjem. Jeg skal jo lige bruge kameraet så jeg kan tage nogle billeder af det smukke nordlys. Mens jeg er inde tager jeg godt nok hue og vanter på... Men jeg har ikke tid til at tage overtræksbukser på. Så lad os bare sige det sådan, at jeg ikke kunne mærke mine lår da jeg endelig kom ind under dynen.. Jeg skulle jo bare lige..

Det er også blevet den tid hvor solen er tilbage heroppe. Solen var egentlig oppe for første gang i forrige weekend, men vi fik den først at se midt på ugen, da der har været meget tåget og overskyet på det sidste. Når man efter mørke tiden for første gang ser solen, har man tre ønsker, der skal siges eller tænkes inden solen går ned igen. Det resulterede så i at jeg måtte stå med ryggen til solen et øjeblik for at kunne beslutte mine tre ønsker :-) Selvom solen officielt er tilbage er det langt fra hver dag at vi er så heldige at se den. Så jeg oplever stadig at børnene på arbejde bliver helt gearet op, når solen så kommer. "VI KAN SE SOLEN, nu er solen kommet tilbage..." Her er det ikke vigtigt at fortælle ungerne at den faktisk har været her i over en uge. Det gør jo ingen forskel.