En helt ny verden

Kære alle, som fortsat er interesseret i vores liv heroppe i det høje nord.

Det er så utrolig lang tid siden jeg har skrevet noget, eller opdateret noget som helst her på bloggen og hjemmesiden. Men I ved hvordan det går. Hverdagen kommer pludselig krybende, og overtager alt ens tid, og før man har set sig om, er der gået over et år. Det har været en kombination af at tiden bare er fløjet afsted, og at alt det som de første par år heroppe, var nyt og spændende, nu er blevet mere hverdag. Dermed ikke sagt, at jeg ikke fortsat løber ud, uden sko og jakke, fordi at der er nordlys på himmelen, uden at tænke over at jeg sikkert kommer til at fryse, siden temperaturen nu er nede på 5-6 grader om aftenen. Men flere af de ting jeg oplever nu, har jeg skrevet om før, og jeg har jo ikke lyst at kede Jer til døde, med de samme historier igen og igen. Så jeg har tænk og tænk på, hvordan jeg kan ændre min tilgang til indholdet her på siden, så det både er spændende for mig at skrive, og interessant for Jer at læse. Og ved I hvad, jeg tror måske jeg har fundet løsningen...

20170515_215522.jpg

Som de fleste som læser dette sikkert ved, står mig og Dan overfor vores livs udfordring. Tilbage i februar fandt jeg ud af, at jeg var gravid med vores første barn. Det er en længere historie, jeg gerne deler med Jer på et senere tidspunkt, men lige nu handler det mere om hvad det har at sige for vores fremtid. Der er ikke engang en uge til vores termins dato, så vores superheltinde er lige på trapperne. Vi ved jo at mange af de personer som kommer til at holde mest af vores lille pige, bor meget langt væk. Derfor ønsker jeg blandt andet at bruge denne side til billeder og historier om den lille frøken og vores liv som ny familie. Men som mange ved, har jeg en meget IT bevist mand i mit liv, som ønsker at begrænse den offentlige skue af vores vidunder, derfor må jeg dele lidt på indholdet. Der vil blive lavet en side øverst på skærmen som kommer til at hedde Kom indenfor som er beskyttet af et password. Dette password vil vi dele ud til familie og venner, som ønsker at se den lille på nært hold. Hun vil også blive vist her på bloggen, men dog i mere moderat omfang, og uden for mange ansigtsbilleder. Ved at trykke HER vil I kunne sende mig en mail, og få tilsendt passwordet, så I får tilgang. Det er en måde at kunne begrænse hvad fremmede folk får at se, af den lille. Der er ikke endnu ikke delt noget indhold på denne side, da vi i spænding fortsat venter på at velkomme vores lille datter til verden.

20171008_145636.jpg

Derudover vil indholdet på bloggen blive mere varieret. Det kommer til at handler om alt fra hverdagens små sysler, til mere livsstils indhold. Som nogen ved, var jeg før min graviditet godt i gang med en livsstilsændring, som har resulteret i et stort vægttab. Det er noget jeg har en brændende ønske om at fortsætte, og er en historie som jeg ønsker at dele. Så det vil handle både om træning og opskrifter/madplaner, som er med til at det skal lykkes. Jeg håber dette er noget som også andre end kun familie og venner vil kunne få gavn af. For jeg må indrømme, at jeg er spændt på den udfordring, at fortsætte mit vægttab, kombineret med en lille ny i familien. Men, vi får se hvordan det går... Jeg er optimist :-)

Jeg vil glæde mig til at komme igang, med at dele denne nye blog og hjemmeside med Jer, og at I vil tage godt i mod den.