som tiden dog går...

Efter en tur ude i stormen og vandet (et kommer jeg tilbage til senere :-) kom jeg hjem og lod hvilen falde over mig, da det gik op for mig at der er gået en måned siden mit sidste oplæg. Hold da op som tiden er fløjet af sted. Men er det ikke også sådan, at tiden går hurtigt når man har det godt...

Nå, men vejret har slået om heroppe. Temperaturen har i det sidste stykke tid vippet omkring frysepunktet, hvilket har resulteret i spejl glatte veje, fortove, legepladser, hmm.. ja, ALT har været glat. Når jeg skriver spejl glat er det utroligt nok ikke en overdrivelse. Bare at skulle ind i bilen som holder op af, i indkørslen, har resulteret i flere ture på rø***. Så teknikken er blevet at få døren åbnet, få godt fat i taget på bilen samt håntaget på indersiden af bilen og så mere eller mindre svinge sig ind i bilen.. Ja, et lækkert syn, I know ;-) Men det virker...
   Men det milde vejr har så også været skyld i at sneen sjovt nok er begyndt at smelte. Efter hvad folk fortæller, plejer det ikke at ske så tidligt på året. Når man så har og har haft så meget sne som vi, betyder det så også at der ligger MEGET vand på vejene. Især på hovedvejen, nede ved kysten. I dag da vi var ude at køre, skulle vi gennem en "vandpyt", hvilket var så dybt, at det begyndte at volde bilen en smule problemer. Men heldigvis kunne vi køre hjem, så nu er det bare om at planlægge mine ruter ned i byen, der går uden om de værste "pytter".

_________________________________________________________________________________

Siden sidste indlæg, har jeg haft en dejligt besøg af min søster. Denne gang var besøget på hele ni dage, modsat de, hvad tre sidste gang? Vi havde god tid til at hygge, opleve og feste.

Jeg fik mig en fridag i løbet af ugen Elisabeth var her, så vi valgte at bruge dagen på at køre en tur til Vardø. Vardø er en by der ligger helt ude på spidsen af Varanger Halvøen, cirka 90 km. væk fra Vadsø. Jeg har aldrig været der ude før, da vejret ikke rigtig har været til at jeg ville køre derud alene. Vi havde en slags plan om hvad vi ville se derude, men det blev også til et par andre ting. Nu skal det siges at Vardø ikke er verdens største by. Den har omkring 2000 indbyggere. Så der er ikke en hel masse at se, men vi havde en hyggelig dag derude alligevel.
   Tilbage i 1730erne havde Vardø en central rolle i sikringen Norges, senere Danmark-Norges, suverænitet i området. I den forbindelse blev Vardøhus fæstningen opført, som militært forsvars værk. Fæstningen er opført af en jordvold formet som en ottekantet stjerne, der huser 9 mindre bygninger. Senere i 1990erne mistede det dog sin militære værdi, og bruges i dag som flag- og salutfæstning. Jeg vil ærligt indrømme at det var en lidt morsom oplevelse at se. Før sidste sommerferie, var vi en tur i København, hvor, inden turen gik hjem af igen, vi var en tur inden om Kronborg. Så det indre billede af hvordan Kronborg ser ud, er stadig frisk i hukommelsen. Derfor var det også næsten komisk at stå overfor denne fæstning, da den i sammenligning mindede lidt om de miniature udgaver Lego Land bygger af forskellige vigtige bygningsværker. Men hvad skal jeg sige. Det var en hyggelig fæstning (Her forestiller jeg mig, at det ikke var intentionen da fæstningen blev bygget, at den skulle være hyggelig). Any who, hyggelig var den, og overraskende hurtig at se.

Efter fæstningen gik jagten i gang, på at finde Heksemonumentet, hvilket egentlig var mere vanskeligt end man skulle tro, når man ikke helt ved hvad man ser efter. Det viste sig så, at vi havde parkeret cirka 100 meter fra monumentet, da vi først kom til byen. Heksemonumentet er opført for at mindes de som blev brændt for brug af trolddom i 1600tallet. Hvis man i området blev beskyld og dømt for brug af trolddom, var Vardø stedet hvor afbrændingerne foregik. Monumentet er en hel speciel oplevelse. Det er et langt bygningsvært, det er bygget op på pæle over vandet. Meget vanskeligt at forklare, men billedet neden under er af monumentet. Helt i toppen er et billed taget inde i monumenter. Hundredvis af glødepærer, der giver et svagt lys fra sig. Præcis lys nok til at kunne læse alle teksterne der hang gennem hele gangen, med beretninger om alle de der blev brændt. Beretning om hvor de boede, hvad de var beskyldt for, hvad de blev dømt for, og andre oplysninger af den art.