Nattens lys

Lad mig male et billed for dig...

Klokken er omkring halv ni, og Nova antyder (kraftigt), ved at skubbe til mit ben med snuden og gå til yderdøren for at kigge på mig med utrolig ynkelige øjne, at vi er klar til at gå vores aftentur nu.. Jeg giver mig hurtigt, og begynder at gøre mig klar. Jeg tager mine vinterstøvler, samt varme dun jakke på, da aftnerne efterhånden er begyndt at være tæmmelig kolde her. Jeg åbner døren for at lade Nova gå ud, mens jeg slukker lys og låser døren. 

 Jeg går roligt ud, da jeg begynder at kunne ane et grønligt skær på himlen. Jeg sætter farten lidt op, og bevæger mig hurtigere ud mod forhaven, da jeg pludselig kan jeg se en lang stribe af det grønne skær, sno sig over himlen. 

PANIK..!! Mit kamera..!! Jeg har selvfølgelig ikke fået mit kamera med ud. Det står inde i lejligheden, ved siden af min computer. 

Jeg skynder mig hen til døren, med en forvirret hund lige i hælene, låser med noget besvær op, og får hurtigt fat i kameraet. Da jeg igen har låst døren, løber jeg bag om huset, op af fjeldet, for at komme højere op, til en bedre udsigt. Da jeg endelig får tid til at se mig om, og Nova efterhånden har opgivet at forstå hvad der foregår, ser jeg at himlen igen er helt rolig. Ingen grønt skær, ingen dansen over himlen, bare lyset fra den fulde måne og de blinkene stjerner lyser op. 

 Der går mange tanker gennem hovedet på mig -mange af dem ikke pæne nok til at skrive her, men I forstår sikkert hvad jeg mener.. Nå, men jeg fortsætter op af fjeldet, da vi, Nova og jeg, alligevel skulle have os en gå tur, og ender lidt efter på toppen. Nova har lov at løbe frit, når der ikke er andre i nærheden, og jeg hører hende løbe bag mig, og jage fugle op, da jeg vender mig om, og får øje på det...

Mit første rigtige glimt af NORDLYS. Det er en grøn lysfest der slanger sig hen over hovedet på mig. Det minder en bølge, der bevæger sig om mod land. Jeg siger Jer, det er en syn uden lige. Det tager pusten fra en, og tiden forsvinder, mens man ikke kan tage øjnene fra det utrolig smukke fænomen. Hvis ikke for andet, så er turen herop det hele værd, bare for at se ægte Nordlys. Wow.. Jeg finder mig en sten at sidde på, deroppe på toppen af melkevarden-fjellet, og sidder en halv times tid, og bare nyder synet af Nordlys der kommer og går. 

Med ét er det der, og med ét... er det væk igen..

Jeg må advare. Det var utrolig svært at få et godt billede, af lyset, med mit lille kamera.